Du nævner i øvrigt EPP og Ela-Por fly til din anbefaling, og det er nu noget andet, da polyethylen og polypropylen bliver støbt hvor der efterlades en oliehinde på overfladen,
Jeg tror umiddelbart godt, at jeg kender de fleste plastmaterialer, og forarbejdningsmetoder ;)
EPP er blot opskummet polypropylen, så grundlæggende er der ikke forskel i materialet om, det skal sprøjtestøbes eller opskummes på næsten samme måde, som opskummet polystyren (EPS, eller "på dansk" Flamingo).
Med grundlæggende mener jeg, at der ved sprøjtestøbning anvendes et væsentligt højere smelteindeks, og et slipmiddel i selve materialet. Slipmidlet i materialet er ofte polythylen voks, men kan også være for eksempel zinksterat.
For at slipmidlet skal virke, skal det migere ud på overfladen, men selv uden slipmidlet, så vil polyolefinerne (polythylen og polypropylen) have en så lav overfladespænding, at det er vanskeligt/umuligt, at få hverken lim, eller lak til at binde ordentligt på overfladen.
Den lave overfladespænding skyldes ikke olie på overfladen, med mindre man opfatter materialet, som olie, hvilket det jo er meget tæt på, at være når vi taler om polyolefinerne.
Kort forklaring på EPP:
Expandiertes Polypropylen Expandiertes Polypropylen (EPP) wurde in den 1980er Jahren entwickelt. Es handelt sich hierbei um einen Partikelschaumstoff auf Polypropylen-Basis. (Poröses expandiertes Polypropylen wird mit PEPP abgekürzt.) Anders als bei EPS wird EPP ohne Treibmittel ausgeliefert, so dass eine treibmittelbasierte nachträgliche Expansion nicht möglich ist.
Bei der EPP-Herstellung unterscheidet man zwei Prinzipverfahren: Die
Autoklavtechnik (Standard) und die direkte
Schaumextrusion (selten).
Die Verarbeitung im sog.
Formteilprozess findet in speziellen Formteilautomaten statt. Diese unterscheiden sich durch ihre stabilere Ausführung von herkömmlichen EPS-Maschinen. Der eigentliche Verarbeitungsschritt besteht darin, die Schaumpartikel mittels Dampf (Dampftemperatur ca. 140 bis 165 °C – je nach Rohmaterialtyp) zu erweichen, damit sie versintern. Eine nachträgliche Bearbeitung (z. B. Entgraten) ist, anders als bei PU-Schaumstoffteilen, bei EPP-Formteilen nicht üblich.
EPP gewinnt zunehmend auch außerhalb der anfänglichen Einsatzgebiete (Automobil und hochwertige Mehrwegverpackung) an Bedeutung. So findet man EPP z. B. immer häufiger auch in den Bereichen Sport, Logistik, Möbel und Design, jedoch auch im RC-Modellbau, wo es zunehmend bei Anfängern aufgrund seiner Crashbeständigkeit beliebter wird.
Efter min mening giver det således absolut mening, at behandle EPP, på samme måde, som polypropylen, og polyethylen, når man skal have noget til at binde på overfladen.
Epp har selvfølgelig den fordel, at overfladen er meget ujævn, i forhold til et sprøjtestøbt emne, så overfladen er større, og der er små underskæringer, som lakken kan "få fat i".
Tommy :)