Dette initiativ tages fordi Comet i år har valgt at ændre på formlen for deres arrangement og efter sigende flytter det til maj måned.
Head RC bakker selvfølgelig op om Comets nye koncept, samtidig med at vi rigtig gerne vil bidrage til at gamle traditioner holdes i hævd, samt skabe en begivenhed for piloter øst for Storebælt.
Den 30. marts vil du finde:
- Åben modelflyudstilling: Tag dit favoritprojekt med, stort som småt, igangværende som færdigt. Droner og FPV selvfølgelig velkomne. Bedste projekt præmieres
- To gratis seminarer på dagen
- Loppemarked, pilot til pilot
- Café med kaffe, kage, snacks og drikkevarer til lave priser
- Gratis parkering lige udenfor døren i rigt mål
- Nem adgang for modeludstillere gennem rulleport
- Butikken er åben på dagen
Vi har ialt godt 700m2 at disponere over kombineret mellem et frigjort område på lagret og vores butik og showroom. Er vejret med os vil der også være aktiviteter udendørs.
Ad hensyn til forberedelse vil vi meget gerne bede om tilmelding fra modeludstillere og deltagere på loppemarkedet. Link til online tilmelding vil følge herpå siden.
Vi glæder os til at se mange forårsfriske piloter!
Mvh,
Team Head RC