15 sep 2007 09:59
Næh Tøp, det er en misforståelse.
Hvis du er medlem af RC-Unionen dækker ansvarsforsikringen uanset om du er i klub eller ikke.
Hvis din model vejer under 7 Kg må du gerne flyve andre steder end på en klubs flyveplads. Du skal overholde Statens Luftfartsvæsens BL 9.4 (kan du finde i kopi herinde (vælg information på forsiden)).
Den siger bl.a. noget om hvor langt der skal være til veje, huse og lufthavne.
Du har ret i at lovene er nemmere at overholde, hvis man forstår dem. Men sommetider kan der være love man ikke forstår grundlaget for. I dette tilfælde er der tale om det man i et samfund kalder "regulering". Dvs. man har besluttet at for at undgå kaos skal nogen sætte sig og definere nogle regler. Når reglerne så er lavet og er godkendt, beslutter man at nu skal alle overholde dem, og så er det pludselig at forbudet er der og kan virke uforståeligt.
Hvorfor må Torben ikke stå med sin lille 72Mhz sender ude på Fjerting mark. Det kan da ikke genere nogen. Næ det gør det nok ikke, men da man lavede reglerne kendte man ikke Torben og Fjerting mark. Man var nødt til at være generel. Man sagde: nu bestemmer vi hvad man må, og så er alt andet pr. definition forbudt.
Forsikringen siger (de vil jo gerne spare penge): vi vil ikke diskutere med alle mulige modelflyvere om den store eller lille lovovertrædelse de gjorde var skyld i uheldet. Det er sådan at hvis nogen flyver ulovligt, så vil vi ikke betale - basta.
Nå nu kan du forstå, at grunden til du ikke må flyve 72Mhz er at Telestyrelsen ikke kan overskue det og forsikringen ikke gider at bøvle med dig (eller nogen andre) ;o)
Det med de 500g som ned vægtgrænse er i øvrigt en skrøne. Der er ingen nedre vægtgrænse. 500g er forsikringens øvre vægtgrænse når vi flyver indendørs i sportshaller.
mvh. Allan Feld
Medlem af AMC, Nuserne, Aviator og Lindtorp