Side 1 af 2

Valg af rigtig El Motor til Fly. Skal vi sammen lave en guide?

: 29 sep 2024 00:10
af JS
Hej Alle 


Sidder efter og have læst en gammel tråd om hvordan FB tog pusten lidt fra dette forum.
Hvor er det dog ærgerligt, dette forum var min yndlings side da jeg som 14 årige startede i denne hobby.
Tonsvis af spørgsmål pressede sig på og ventetiden til næste klub dag var nærmeste ulidelig for mig.
Her kom dette forum mig til undsætning og mange af de voksne herinde var søde, tålmodige og forstående over for en vild ung knægt som mig.
 
Så med et stort ønske og for at følge Eriks Dahl vise ord, om at vi selv er ansvarlige for at holde dette Forum i gang.
Tager jeg nu en lille del af dette ansvar og starter denne tråd op i håb om nogle er med på legen.
 
Jeg syntes det kunne være fedt med en How To Guide til at vælge det perfekte Motor setup (EL) til en flyver.
 
Tænker jeg vil være ham der stille det første spørgsmål som tager udgangspunkt i min second hand H9 Ultra Stick 30CC.
 
1. Hvad har folk af erfaringer med EL på sådan en flyver.
2. Sidder der nogle med de vise sten til systematisk at vælge et godt setup ud fra fly data og personlige referencer mht. flyve stil og kraftoverskud.
 
Skulle det blive rigtig godt, skal jeg måske også nok være den der samler det sammen til en artikel til modelflyvenyt. 
Så kommer der også flere gode artikler til dette evt.
 
Nogen som vil bidrage og være med?
 
Længe leve Forum <3
 

Re: Valg af rigtig El Motor til Fly. Skal vi sammen lave en guide?

: 30 sep 2024 15:03
af Hannibal
Valg af elmotor
Ca.300 watt pr. kg til svæve og skalafly, modellen kan ikke gå lodret op.
Ca.400 watt pr. kg til kunstfly.
Ca.500 watt pr. kg til 3D flyvning.
Propellens størrelse kan variere meget. Hvis motoren bliver så varm at man brænder fingrene efter endt flyvetur er motoren overbelastet.
Propel med stor diameter og lille stigning er bedst til 3D flyvning.
Propel med lille diameter og stor stigning er god til speedflyvning.

Re: Valg af rigtig El Motor til Fly. Skal vi sammen lave en guide?

: 01 okt 2024 01:07
af JS
Hej Jørgen 
Fedt du bidrager.
Når jeg kommer hjem tager jeg nogle data ud fra den Thunder jeg købte af dig. 
Kan bruges som et godt eksempel da det setup virkelig spiller :D

Har lige lidt mere input efter at have søgt lidt rundt omkring.

Motor Vægt: 
Normal flyvning = 3W/Gram. 
Sport og 3D = 5W/Gram.
Findes ved først at finde peak power man ønsker der passer til ens flyvestil. 
Dog siger erfaringer at denne fremgangs metode, virker bedst fra 1000W og op. ved de 5W/kg.

Så til min H9 Ultra Stick er mit ønske 2500W. 
Baseret på en flyvevægt mellem 5.4kg til 6.3kg har jeg via tabeller som dem Jørgen viser. fået det til 2376W til 2794W.
Gennemsnit = 2585W, rundet ned til 2500W.

Dette giver en motorvægt på 500Gram.
Passer fint med inputs fra anden side jeg har fået på Hacker motorer der vejer mellem 450gram til 580gram.

Der kommer mere fra min side, håber andre vil bidrage så samler jeg det hele sammen på et tidspunkt.

God aften her fra Grønland :)

Re: Valg af rigtig El Motor til Fly. Skal vi sammen lave en guide?

: 01 okt 2024 21:06
af Robert Danielsen
Hannibal skrev:
Valg af elmotor
Ca.300 watt pr. kg til svæve og skalafly, modellen kan ikke gå lodret op.
Ca.400 watt pr. kg til kunstfly.
Ca.500 watt pr. kg til 3D flyvning.
Propellens størrelse kan variere meget. Hvis motoren bliver så varm at man brænder fingrene efter endt flyvetur er motoren overbelastet.
Propel med stor diameter og lille stigning er bedst til 3D flyvning.
Propel med lille diameter og stor stigning er god til speedflyvning.


Jeg er ikke enig i de watt pr kg.
Feks i min 13,5kg storsvæver, har jeg 2000watt. Og det giver lige omkring 148watt pr kg. Og det er et ret kraftig setup. Producenten angiver det setup op til 15kg som giver ca 133watt pr kg.

Før i tiden sage men
Svævefly fra 100watt pr kg.
Kunstflyvning 200watt pr kg.
3D 350watt pr kg.

Jeg er med på at de fleste gerne vil have mere, bare fordi man kan. Og det er fair nok.
Men 300watt pr kg i en svæver er altså voldsomt.

Re: Valg af rigtig El Motor til Fly. Skal vi sammen lave en guide?

: 02 okt 2024 00:17
af JS
Hej Igen 
Tak for at melde ind Robert. 
Dine data og erfaringer kan bestemt hjælpe.

Her er lidt jeg fandt via andres sites plottet ind i et Excel ark jeg har lavet, planen er senere at lavet et program hvis der er noget data og empri til dette kan gøres godt.

Capture.PNG

Re: Valg af rigtig El Motor til Fly. Skal vi sammen lave en guide?

: 02 okt 2024 00:19
af JS
Tænker ved Svæver at det vel også kommer an på om man tænker en preformance model eller hygge svæver, hotliner eller F5J.

Når jeg kommer hjem fra søen, må jeg lige kigge hvordan det forholder sig med en flyver som min Surprise 7 Fra Rudi F.

Re: Valg af rigtig El Motor til Fly. Skal vi sammen lave en guide?

: 02 okt 2024 06:50
af Hannibal
Jeg flyver selv med en TOPMODEL CZ Marabu 2,75m, Axi 2814/16 Cyclone (335watt) den vejer 1300g. Modellen trækker fint op men kan ikke gå lodret op.
Er nok til F5J, 200m højde på 30 sekunder.

Re: Valg af rigtig El Motor til Fly. Skal vi sammen lave en guide?

: 02 okt 2024 10:13
af Robert Danielsen
JS skrev:
Tænker ved Svæver at det vel også kommer an på om man tænker en preformance model eller hygge svæver, hotliner eller F5J.

Når jeg kommer hjem fra søen, må jeg lige kigge hvordan det forholder sig med en flyver som min Surprise 7 Fra Rudi F.


En Surprise er en helt anden snak. Det er et konkurrence fly, som skal stige så hurtig som muligt. Så der vil man have mange watt for at kunne stige voldsom hurtigt.
Jeg har selv fløjet med en f5b model, som steg 92m i sekundet. Jeg kan ikke huske om det var 4000 eller 5000watt. Men det var sgu sjovt.
Men det er jo også en helt speciel situation.
Nu forstod jeg første indlæg, som en søgen efter tommelfinger regl.

Når jeg tænker motorset til en svævet, tænker jeg et setup der kan få mig op på fornuftig vis. Slet ikke lodret. Taler vi lodret er vi vel over i det man vil kalde en hotliner.

Re: Valg af rigtig El Motor til Fly. Skal vi sammen lave en guide?

: 04 okt 2024 00:39
af JS
Helt enig Robert.

Surprise blev også kun nævnt for også at måske kigge på hvordan mere ekstreme setups passer ind i diverse teorier.

Re: Valg af rigtig El Motor til Fly. Skal vi sammen lave en guide?

: 04 nov 2024 04:26
af JS
Har grublet og søgt vidt og bredt.
Min gode ven som flyver IMAC med El-Setup nævnte et mærke der hedder T-Motor. 
Deres specs ser fine ud, så valget faldt på denne 
https://dane-rc.dk/product/am670-3d-kv-520/
Så det bliver spænende at få hjem og monteret, en ting er sikkert at der er smæk for skillingerne i det setup.