Lad mig starte med at pointere, at det på ingen måde er negativt ment om forfatteren af lige denne artikel. Det er den eneste, jeg har læst i dette blad, og derfor den eneste jeg kan vise eksempler fra :)
Blad nummer 6 fra 2013. Startende side 39. Her tæller jeg mindst 15 fejl. Det er alle små fejl som tegnsætning og manglende ord. Den "værste" er nok "syntes" i stedet for "synes", og den sjoveste er i slutningen, hvor formuleringen fortæller, at piloten har været driftsikker uden at bøvse:D.
Artiklen bærer fint præg af, at forfatteren formulerer sig fint og staver godt - så egentlig virker det bare lidt sjusket. I et mere professionelt medie havde det nok generet mig væsentligt mere end her, og jeg ville mene, at korrekturlæseren havde svigtet.
Det er et stort arbejde at læse korrektur, og ville være tidskrævende i et helt blad, hvis det skulle gøres 100%. Spørgsmålet er om det er det værd, eller om vi ikke godt kan leve med de små fejl?
Jeg kan i hvert fald sagtens leve med de små fejl, da jeg udmærket kan forstå indholdet i artiklerne. Synes at blad folkene og skribenterne gør et flot stykke arbejde, i forhold til at det er på frivillig basis.
Så en stor tak herfra og fortsæt det fine arbejde med bladet. Glæder mig hver gang til at læse bladet ;)
/Jacob