Bent Hald skrev:
Hej Bent,
Det vidste jeg ikke at man kunne. Prisen for FMT er 4,99 EURO pr blad online, 12 stk pr år. Dvs. ca 60 EURO pr år = ca 450,- DKR for en årgang online blad. De har jo ganske givet et større volumen end MFN kan opnå, så deres stk omkostninger pr produceret blad kan nok holdes nede i forhold til et dansk onlineblad. Hvis det altså skal laves i samme kvalitet?
MFN ligger jo også online med (vist?) et nummers forsinkelse.
Når jeg reagere over opdeling af ydelser i MDK, er det fordi jeg forudser/frygter at en opdeling kan blive næsten uendelig:
- tilkøb af blad (pr årgang eller pr nummer)
- tilkøb af forumsadgang (enten pr bruger eler pr indlæg?)
- tilkøb af eliteudvalg (evt. pr konkurrencegren)
- tilkøb af hobbyudvalg
- tilkøb af forsikring (passive medlemmer)
- tilkøb af sekretariat
- tilkøb af repræsentantskab
- tilkøb af stormodelkontrollanter
- tilkøb af hjemmeside
- tilkøb af flyvepladsudvalg
- tilkøb af ...
- ...
Jeg frygter at vi bliver svagere, hver gang vi deler os individualistisk op. Hvis/når (allerede nu?) forsikringsmarkedet bliver frit, vil jeg da håbe at dem der KUN ønsker en forsikring, vil fravælge det MDK der er dem for dyrt og generelt uønsket, og istedet vælges deres egen lovpligtige forsikring.
Det kan lyde som om jeg både ønsker, at vi skal være mange sammen og samtidig håber at nogle melder sig ud. Det er i og for sig rigtigt. Jeg tror (ikke det samme som at jeg ved) - jeg tror at det vil være få der melder sig ud for at får deres egen forsikring, og jeg er overbevist om at vi også vil være stærke efter at de
"kun-forsikrings-hungrende" har meldt sig ud og skabt deres egen lykkelige verden.
Undskyld at mit indlæg måske kom ud i hjørnerne af Grenholdts indledende indlæg om, hvad der bliver skrevet om i bladet, men en del af indlægget handlede også om med Grenholdts ord:
"Spar de 800.000 bladet koster og lad det blive elektronisk, så kan man selv hente det NÅR der er noget af interesse ". Det læste jeg som en holdning om at kunne tilkøbe bladet eller afskaffe den trykte version for at spare hele omkostningen?
Jeg ved godt at jeg her har gentaget noget jeg har skrevet før. Det er fordi jeg mener det samme, og ikke har hørt argumenter der har fået mig til at skifte mening