Lidt svært at svare på, men ...
Første propel har diameter 5" og stigning 5". "Stigning" er den teoretiske afstand propellen ville flytte sig, hvis den blev skruet præcist én omgang i en klat smør - altså flytter den din model 5" pr. omdrejning. Cirka
Første motor har kv = 2200 hvilket er relativt hurtigt, men normalt for små motorer.
Anden propel har diameter 10" og stigning 4.5", dvs cirka samme stigning som den første, men dobbelt så stor. Jo større propel, desto større træk (ved fastholdt omdrejninger) - den propel kan altså trække et tungere fly med samme hastighed som den anden propel - men det vil koste meget mere energi (strøm) fordi propellen er større, og det vil nok også kræve en større motor.
For at propel #2 ikke skal blive for voldsom, så har motor #2 den halve kv af motor #1 (1180). Så den vil kunne trække et større læs - fx gøre det muligt at "gå lodret" med flyet - men gør det rundt regnet halvt så hurtigt (for samme batterispænding).
Jeg har ingen anelse om hvorfor producenterne har valgt henholdsvis den ene og den anden opsætning. Det ser mest ud til at man vil give fly #2 lidt mere trækkraft, men måske lidt lavere topfart. Trækkraften er god til at lave manøvrer som fx loops, og forbedre evnen til at flyve i blæsevejr.
Har crashet både det ene og det andet, men er efterhånden gode venner med de fleste af mine fly.
Medlem af EFK87.