Det er den Dauntles, jeg lige har bygget.
Har nok fået vredet tipperne lidt i overkanten.
Men det er 100% ens på begge tipper.
Bare det er ens så skal den nok flyve, hellere 1-2 grader for meget end for lidt.
Alle danske modelpiloters forum
Det er den Dauntles, jeg
Bare det er ens så skal den nok flyve, hellere 1-2 grader for meget end for lidt.
MVH.
Lars Kruse Jensen
MFD 8187
Medlem af bestyrelsen i http://www.uas-sport.dk/
Medlem af.
Sleipner modelflyveklub.
Lars Kruse Jensen
MFD 8187
Medlem af bestyrelsen i http://www.uas-sport.dk/
Medlem af.
Sleipner modelflyveklub.
Bare det er ens så
Bare det er ens så skal den nok flyve, hellere 1-2 grader for meget end for lidt.
Ja det håber jeg også.
Jeg har åbentbart fejlberegnet tipperne, i forhold til indfaldsvinklen, inde ved vingesadlen :-(
Nå... Man lærer forhåbentlig af sine fejl :-)
Stand up for what you believe in, even if you're standing alone.....
Hej. Joppe, lad os først prøve
Hej.
Joppe, lad os først prøve at gå ud fra fysikkens love, der kommer man nu længst ...
Altså, washout skal få vingen til at flyve mere eftergiveligt, ikk'.
-OG hvorfor nu det, vingen er vel konstrueret til at kunne flyve, ikk'.
Vil man have at vide hvorfor washout er en nødvendig faktor for flyvedygtighed, er det først og fremmest nødvendigt at sætte sig ind i vingers udforminger, og deres evne til at bære en flyver.
Nu er vi jo kun amatører som modelbyggere, så det væld af parametere der i virkeligheden indgår i konstrution af en vinge TIL ET GIVET FLY, kan vi se bort fra, heldigvis.
OK, tilbage til fysikkens love.
Vi ser først og fremmest bort fra fly med fuldsymetrisk profil, da der gælder andre love for dem, og de vil ikke kunne flyve med washout!
En flyver flyver under en indfaldsvinkel, ALTID.
Vi ser her på hovedvingen, der har et asymetrisk profil ved vingeroden, og med positiv indfaldsvinkel.
Eksempel:
1. vi har en rektangulær vinge. Denne er lige stabil ved tip som ved kroppen, og vil ikke have glæde af washout.
2. vi har en trapez vinge, og sådan en vil have glæde af washout. Jo mindre vingetippens korde er i forhold til rod korden, jo mere washout skal tippen have.
Men aldrig mere end at flyet flyver med et washout indfaldsvinkel på 0 grader.
Washout'et kommer først til udtryk ved stor indfaldsvinkel, altså ved lav fart, som foreksempel ved landing, hvor vingetippen da vil bære længst (stalle sidst).
Lidt praktik.
Når du forstår fordelingen af trykcentret på en eliptical vinge som Spitfirens, jo mere vil du da forstå washout.
Vingeroden er der asymetrisk og tippen er nær Clark-Y profil med washout indbygget.
Dette ses iøvrigt også på moderne jagere med deres små vinger.
Joppe, lad os først prøve at gå ud fra fysikkens love, der kommer man nu længst ...
Altså, washout skal få vingen til at flyve mere eftergiveligt, ikk'.
-OG hvorfor nu det, vingen er vel konstrueret til at kunne flyve, ikk'.
Vil man have at vide hvorfor washout er en nødvendig faktor for flyvedygtighed, er det først og fremmest nødvendigt at sætte sig ind i vingers udforminger, og deres evne til at bære en flyver.
Nu er vi jo kun amatører som modelbyggere, så det væld af parametere der i virkeligheden indgår i konstrution af en vinge TIL ET GIVET FLY, kan vi se bort fra, heldigvis.
OK, tilbage til fysikkens love.
Vi ser først og fremmest bort fra fly med fuldsymetrisk profil, da der gælder andre love for dem, og de vil ikke kunne flyve med washout!
En flyver flyver under en indfaldsvinkel, ALTID.
Vi ser her på hovedvingen, der har et asymetrisk profil ved vingeroden, og med positiv indfaldsvinkel.
Eksempel:
1. vi har en rektangulær vinge. Denne er lige stabil ved tip som ved kroppen, og vil ikke have glæde af washout.
2. vi har en trapez vinge, og sådan en vil have glæde af washout. Jo mindre vingetippens korde er i forhold til rod korden, jo mere washout skal tippen have.
Men aldrig mere end at flyet flyver med et washout indfaldsvinkel på 0 grader.
Washout'et kommer først til udtryk ved stor indfaldsvinkel, altså ved lav fart, som foreksempel ved landing, hvor vingetippen da vil bære længst (stalle sidst).
Lidt praktik.
Når du forstår fordelingen af trykcentret på en eliptical vinge som Spitfirens, jo mere vil du da forstå washout.
Vingeroden er der asymetrisk og tippen er nær Clark-Y profil med washout indbygget.
Dette ses iøvrigt også på moderne jagere med deres små vinger.
Med venlig hilsen,
Steen Svane.
Nordsjællands Modelflyveklub (NFK)
Steen Svane.
Nordsjællands Modelflyveklub (NFK)
Er godt klar over hvad
Er godt klar over hvad betydning, washout har. Også hvis den har for lidt washout.
Men søgte info omkring for meget washout.
Det kunne jeg ikke finde information om.
Derfor denne tråd.
Tak til dem, der gav sig tid, til at svare :-)
Mvh. Jesper
Men søgte info omkring for meget washout.
Det kunne jeg ikke finde information om.
Derfor denne tråd.
Tak til dem, der gav sig tid, til at svare :-)
Mvh. Jesper
Stand up for what you believe in, even if you're standing alone.....
Afhængig af profilform/type vil den
Afhængig af profilform/type vil den indfaldsvinkel (AOA) hvorved dette staller være forskellige (der er flere faktorer* men AOA er den væsenligste)!
*f.eks Renoyldstallet (kan googles) :)
Hvordan en vinge staller (når den staller) afhænger af vingens vortex-system (dette kan man også google :)).
Eller man kan sige: den lokale indfaldsvinkel (AOA) en bestemt sektion på vingen arbejder ved under givne omstændigheder (i virkeligheden udtrykt som den lokale opdriftskoeeficient - eller løftekoefficienten) varierer.
1) En rektangulær vinge staller først ved roden (hvilket er en klar fordel da der derved ikke induceres roll-momenter som krængerorene ikke kan kompensere for). Fordelen er jo netop, at tip-regionen stadigvæk er løftende. En anden (ofte overset) effekt af rod-stall er, at de operationelle vilkår for haleplanet øges (pga hovedvingens mindre "downwash"). Derved vil halen løfte mere og hjælpe til med at trykke næsen ned igen - altså lettere stall-recovery! Det er bl.a. derfor at mange GA-fly (Piper Pa28 osv) har denne planform - enkel at designe/bygge og med gode stall-egenskaber. Men modstanden vil typisk være højere end hvis den var trapetzformet (altså højere brændstofforbrug, mindre rækkevidde).
2) En trapetzformet vingen vil - pga vingens vortexsystem, stalle før vingeroden, altså netop inducere et tip-drop. Intuitivt vil piloten modvirke dette "tip-drop" ved at sænke balanceklappen på denne side, hvilket yderligere vil øge den stallede vinges AOA (indfaldsvinkel), - forvære stallet!
Når man overhovedet bruger denne planform, så er det fordi den er et glimrende alternativ til en eliptisk planform (lettere at designe/bygge). Og den har bedre performance end en tilsvarende rektangulær. For at komme dens tendens for tipstall til livs, må der oftes ofte indbygges forskellige 'mekanismer' der modvirker/kompensere for dette. På fullsize ses ofte "stall strips" på forkanten i rodområdet.
3) En elliptisk opdriftsfordeling gør at, hele vingen i princippet staller samtidig (og dermed meget voldsomt). Eneste regulære fordel ved denne vinge er at den såkaldte inducerede modstand - vingens egenfrembragte modstand når den er opdriftsproducerende, i terorien er mindre end hvad men effektivt kan opnå med de 2 kompromiser til denne, nemlig 1)rektangulær planform og 2) trapetz planform (wing taper).
Til slut:
En trapetzformet vinge med fuldsymmetrisk profil kan udemærket have gavn af washout - men da dette kan give andre problemer (trim) er det ofte udeladt.
Et glimrende alternativ til (geometrisk) washout er det man vil kalde for "blended-airfoil" (eller aerodynamisk twist) - hvor man indbygger et profil i tipområdet det staller senere end rodprofilet. Dette er meget brugt på f.eks. svævefly idet tipregionen her er hyppig udsat for tendens til tipstall pga. af den smalle korde (lave Reynoldstal). Fordelen er at vingens samlede modstand mindskes og at hele vingen positivt bidrager til opdrift - altså et velafstemt design!
/Niels
Tak for dit indlæg. Det er ihvertfald ikke for begyndere.
Jeg har undret mig lidt over, at samtlige af de byggesæt, jeg har bygget, har intet om washout været nævnt, på tegningerne, eller i byggevejledning.
På nogle af sættene, er der tapper på bagkanterne af de yderste vingeripper, så vingen automatisk får det korekte vrid o tipperne, når der bygges på ret underlag.
Men ikke alle sæt, er lavet sådan. Uanset hvor meget trapets form.
Det overlader en del til modelbyggeren.
Stand up for what you believe in, even if you're standing alone.....
Det er heller ikke for
Det er heller ikke for nybegyndere at designe en vinge - ! ;)
Jo, hvis man gerne vil gøre sig mange sjove og bitre erfarringer - måske afløst af, at man på et tidspunkt fatter at man nok er nød til at sætte sig ind i sagerne.
Hvis ikke der er noget nævnt i en byggevejledning (eller vist noget på en tegning) - så det nok fordi, at konstruktøren ikke mener at dette er nødvendigt. Og/eller, at dette er bygget ind i vingen som en skjult "feature" som materialiserer sig hvis man følger tegningen/anvisningen og bruger de medleverede stumper.
Ønsker man (af den ene eller den anden grund) at ændre på dette, ja så må man gå gradvis frem - evt. være indstillet på at bygge på nyt! :p
/nep
Jo, hvis man gerne vil gøre sig mange sjove og bitre erfarringer - måske afløst af, at man på et tidspunkt fatter at man nok er nød til at sætte sig ind i sagerne.
Hvis ikke der er noget nævnt i en byggevejledning (eller vist noget på en tegning) - så det nok fordi, at konstruktøren ikke mener at dette er nødvendigt. Og/eller, at dette er bygget ind i vingen som en skjult "feature" som materialiserer sig hvis man følger tegningen/anvisningen og bruger de medleverede stumper.
Ønsker man (af den ene eller den anden grund) at ændre på dette, ja så må man gå gradvis frem - evt. være indstillet på at bygge på nyt! :p
/nep
